Klimaaftrykket af offentlige indkøb 2023
Opgørelse og fremskrivning af klimaaftrykket af de offentlige indkøb er grundlaget for at reducere klimapåvirkningen.
Publikationen Danmarks globale påvirkning – Global Afrapportering 2023 er offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside. Her indgår bl.a. tal for klimaaftrykket af det samlede offentlige indkøb samt en fremskrivning heraf til 2030. Resultaterne fremgår også af rapporten her. Opgørelsen og fremskrivningen skal medvirke til at sætte fokus på, hvordan klimaaftrykket af de offentlige indkøb kan nedbringes.
Energistyrelsen og Økonomistyrelsen har opgjort klimaaftrykket over en treårig periode (2019-2021), hvilket sikrer et grundlag for at følge udviklingen i klimaaftrykket fra de offentlige indkøb. I fremskrivningen estimeres de forventede udledninger af de offentlige indkøb i 2030.
Modellen for opgørelsen bygger på anerkendte beregningsmetoder og vurderes at være den bedst tilgængelige for denne type beregninger på markedet netop nu. En begrænsning ved modellen er dog, at den på nuværende tidspunkt ikke kan skelne mellem produktvarianter og derfor ikke tage højde for indkøb af grønne produkter med lavere klimaaftryk. Derudover er størstedelen af indkøbet opgjort i kroner, hvilket medfører, at resultaterne er påvirkelige oven for prisstigninger og prisfald. Et dyrere indkøb vil alt andet lige resultere i et højere klimaaftryk i den nuværende beregningsmodel. Dette vil især være en begrænsning i de tilfælde, hvor en grøn produktvariant er dyrere end en konventionel produktvariant.
Der er derfor et arbejde i gang for at forfine modellen og data for bedre at kunne opgøre klimaaftrykket, tage højde for effekter af grønne indkøbsinitiativer og følge udviklingen i klimaaftrykket over tid.
Klimaaftrykket for 2021 er beregnet til 16 millioner ton CO2-ækvivalenter (CO2e). Dette er en stigning fra 2019 og 2020, hvor klimaaftrykket er opgjort til henholdsvis 14,3 og 15,1 mio. ton CO2e. Stigningen er primært drevet af en stigning i vareindkøb som lægemidler, medicinsk udstyr samt investeringer i byggeri og anlæg. Det er vurderingen, at en del af stigningen i vareindkøbet af bl.a. lægemidler og medicinsk udstyr kan tilskrives covid-19.
Resultaterne af fremskrivningen viser, at det samlede klimaaftryk forventes at stige frem mod 2030 i forhold til 2019. Isoleret set medfører lavere emissioner fra energimixet i fremskrivningen et fald i klimaaftrykket. Denne effekt modvirkes dog af en forventning om en stigning i de offentlige indkøb, især inden for byggeri og anlæg. Det bemærkes, at fremskrivningen ikke tager højde for teknologisk udvikling i produktionen af varer og tjenesteydelser. De faktiske udledninger i 2030 vil derfor sandsynligvis være lavere end fremskrivningen viser, og der er dermed tale om et konservativt estimat for de forventede udledninger fra indkøb i 2030.
Beregningerne og offentliggørelsen af klimaaftrykket af det offentlige indkøb er – på trods af behovet for videreudvikling – et vigtigt skridt på vejen mod at nedbringe klimaaftrykket af de offentlige indkøb, og det er forhåbningen, at beregningerne og det videre arbejde med dem kan udgøre et fælles grundlag for arbejdet for mere klimavenlige indkøb i den offentlige sektor.